ABSTRACT

The article explores the possibilities for cosmopolitan learning within a site such as the 23rd World Scout Jamboree. The approach is interdisciplinary, combining a theoretical conceptualisation of ‘cosmopolitan learning’ taken from Intercultural Education with a Cultural Studies focus on the representation of national and global cultures. This inspires an ethnographic exploration of the way that scout organisations and individual participants use artefacts, exhibitions and performances to communicate a sense of national/regional situatedness, world consciousness and interconnectivity. To decode cultural practices a three-layered framework has been employed, drawing on the three elements of national, global, and hybrid/fused culture.

Artiklen undersøger, hvilke muligheder en international spejderlejr som den 23. Verdensjamboree giver for ‘kosmopolitansk læring' (Rizvi 2009). Der anlægges et tværfagligt perspektiv, hvor det teoretiske begreb 'kosmopolitansk læring', hentet fra forskning i interkulturel uddannelse, kombineres med et analytisk fokus på kulturel repræsentation af 'det nationale' og 'det globale’. Det giver anledning til en etnografisk afdækning af hvordan spejderorganisationer og enkelte deltagere bruger fysiske objekter, udstillinger og performance til at udtrykke et nationalt og/eller regional tilhørsforhold, en bevidsthed om verden og interkulturelle relationer. Til at understøtte fortolkningen af kulturelle praksisser bruges et begrebsapparat bestående af henholdsvis national, global og hybrid/fusionskultur.

摘要

这篇文章探讨了在第 23 届世界童军大会等场所进行国际化学习的可能性。该方法是跨学科的，将跨文化教育中“世界性学习”的理论概念化与侧重于国家和全球文化表现的文化研究相结合。这激发了对童子军组织和个人参与者使用人工制品、展览和表演来传达国家/地区定位感、世界意识和相互联系的方式的民族志探索。为了解读文化实践，我们采用了三层框架，借鉴了国家、全球和混合/融合文化的三个要素。

Artiklen undersøger, hvilke muligheder en international spejderlejr som den 23. Verdensjamboree giver for 'kosmopolitansk læring' (Rizvi 2009)。Der anlægges et tværfagligt perspektiv, hvor det teoretiske begreb 'kosmopolitansk læring', hentet fra forskning i interkulturel uddannelse, kombineres med et analytisk fokus på kulturel repræsentation af 'det nationale' og 'det globale'。Det giver anledning til en etnografisk afdækning af hvordan spejderorganisationer og enkelte deltagere bruger fysiske objekter, udstillinger og performance til at udtrykke et nationalt og/eller region tilhørsforhold, en bevidsthed om verden og interkulturelle relationer。直到在understøtte fortolkningen af kulturelle praksisser bruges et begrebsapparat bestående af henholdsvis national, global og hybrid/fusionskultur。